BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck

Karsten Hønge, tømrersvend og tidligere fagforeningsformand i 3F. I dag medlem af Folketinget for SF og fhv. medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark.

Falck har gennem årerne anvendt mange kræfter på, at ambulanceselskabet kunne beholde sin dominerende stilling på det danske marked. Men metoderne synes at være uortodokse: Blandt andet har en af de hårdeste kritikere af konkurrenten BIOS, folketingsmedlem Karsten Hønge (SF), modtaget et større pengebeløb af en klub for Falckreddere, som er delvist finansieret af Falck.

Ikke mindst i de seneste måneder har der været skudt hårdt mod BIOS, som har skubbet Falck ud i Region Syd.

Angrebet mod BIOS er altså understøttet økonomisk af Falck og faciliteret af reddere i Falck, der har benyttet deres medlemskab på højeste niveau i brancheorganisationer til at kritisere den nye operatør offentligt. De ser også ud til at have allieret sig med politikere, hvoraf nogle altså har fået penge.

Hensigten med angrebene har angiveligt været at udbrede budskabet om, at de nye konkurrenter til Falck, senest BIOS, manglende faglig indsigt, og at beredskabet var så ringe, at det kun var et spørgsmål om tid før kaos indtraf. Senest har den mest ophidsede debat fundet sted i Region Syddanmark, hvor ambulancekørsel og tænkte scenarier om liv og død i månedsvis har været et ekstremt følelsesladet emne blandt borgere og politikere.

Sagen er blevet heftigt debatteret på mange medieplatforme, herunder sociale medier. Også Falcks adm. direktør Allan Søgaard Larsen har deltaget i balladen. Han har kaldt prisen fra den hollandske virksomhed BIOS, der har indgået kontrakt med regionen i 10 år, for “urealistisk” lav. BIOS kører årligt for cirka 60 mio. kr. mindre end Falck i regionen.

Falcks modvilje til at overdrage opgaver

Problemet har været, at BIOS i opstartsfasen har haft mere end almindelig svært ved at hyre primært tidligere reddere fra Falck til at køre sine ambulancer – og dermed udfylde vagtplanerne og løse opgaven for regionen. Falcks angivelige modvilje til at hjælpe BIOS i gang har ført til, at Falck blev indkaldt til en kammeratlig samtale med regionen d. 6. maj, hvor det overfor Falck blev “slået fast”, at Falck er “forpligtiget loyalt at medvirke til en smidig overdragelse af opgaverne til en ny leverandør” – altså BIOS.

Men Falck har efter det oplyste været kreativ med at få reddere væk fra Region Syd. I en intern Falck-mail fra 31. august om et “Ekstraordinært møde” i Falcks lokaler i Skejby, hvor regionsdirektør Gunnar Thykjær var ordstyrer, står, at reddere fra Region Syd ville blive i Falck, og at det var løst ved at overflytte dem til Region Midtjylland, men: “De reddere, som har fået ansættelse i Region Midt refererer fagligt ind til ledelsen i Region Midt, men administreres (styres) fortsat af Region Syd.” Redderne kom til stationer i Tarm, Brande og Horsens, og blev indkvarteret i beboelsesvogne, Falck havde lejet. Spørgsmålet er, om der har været et reelt behov for de nyoprettede stillinger, eller om der var et element af obstruktion.

Det har altså været et højspændt politisk drama, hvor mange forudsagde, at med en udenlandsk operatør, ville det hele falde på gulvet. I det, som kunne ligne det afgørende øjeblik for BIOS’ aftale med regionen, tilbød Allan Søgaard Larsen, at Falck ville redde situationen ved at forsætte med sin kørsel til en pris, der matchede BIOS plus et opstartsgebyr. Politisk blev det besluttet, at BIOS beholder sin kontrakt. Men var der blevet taget imod Falcks tilbud, hvilket antageligt var tæt på, ville konkurrencesituationen for alvor være præget af den monopollignende tilstand, som Rigsrevisionen beskriver den. Tilbage af private firmaer på området ville kun være Responce, som også skal køre for Region Syd. Virksomheden har ikke haft svært ved at hyre reddere til den nye opgave. Måske fordi Falck købte Responce i august.

Ukritisk pressedækning

Meget tyder altså på, at Falckreddere har arbejdet for, at BIOS skulle knække nakken, og den nationale og lokale presse har i vid udstrækning ukritisk videreformidlet skarp kritik af BIOS fra især regionens to SF-politikere. De mente først at vide, at BIOS-ambulancerne slet ikke kom til at køre. Seneste kritik fra Ida Damborg kom fredag, hvor hun kaldte BIOS’ ageren for uholdbar, uprofessionel og chokerende. For få uger siden ville Karsten Hønge kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et samråd om BIOS.

I slutningen af august blev det afdækket af den lokale presse, at Karsten Hønge havde fået 10.000 kr. til sin valgkamp af Reddernes Landsklub, der selv skriver, at de i 40 år har: “været det samlende forum for Falckredderne i provinsen.” Bestyrelsesformand for Falckredderne, Vagn Flink, sagde i den forbindelse, at: “Karsten Hønge har bekræftet, at vi bare kan kontakte ham på Christiansborg, så vil han tage de drøftelser med os, og gøre hvad han kan for redderne.”

Karsten Hønge skrev i en mail som TV2 Syd fremlagde som dokumentation, at var pengene kommet direkte fra Falck: “ville han have afvist det”. Landsklubbens økonomi er i høj grad baseret på direkte og indirekte økonomisk støtte fra Falck. De nu 4.000 medlemmer betaler et kontingent på 28 kr. om måneden – samlet 1,34 mio. kr. De 11 medlemmer af Reddernes Landsklubs bestyrelse er fuldtidsansatte i Falck. De går til bestyrelsesmøder i klubben, hvor kun Falck reddere kan optages som medlemmer, uden at blive trukket i løn fra Falck. I overenskomsten står direkte, at “bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes Landsklub samt bestyrelsesmedlemmerne i fællesklubben har tjenestefrihed og sædvanlig løn ved deltagelse i bestyrelsesmøder.” Videre oplyses, at formanden får stillet en sekretær til rådighed betalt af Falck: “Stk. 2. Der ansættes en sekretær i Reddernes Landsklub med reference til Landsklubformanden. Løn følger niveauet for en fællestillidsrepræsentant, jf. § 10, stk. 2.”

Falck friholder sig fra ansvar

Falck oplyser, at det har overenskomst med 3F ikke med Reddernes Landsklub, og det er op til 3F, hvad de vil bruge deres penge til. Endvidere finder Falck, at det er helt normalt at give tjenestefrihed til faglige repræsentanter, der deltager i et bestyrelsesmøde som i den private Reddernes Landsklub.

I et nyhedsbrev fra september 2014 skrev Vagn Flink, at Responce var i gang med at hyre tyske reddere. Det fik adm. direktør i Responce, Michael Sørensen, op af stolen: “Det er utroligt, at Vagn Flink, som også er bestyrelsesmedlem i Falck, sender sådanne løgnehistorier ud. Hans nyhedsbreve er faktuelt forkerte og kun skrevet for at sprede frygt hos redderne. Indholdet er fordrejet og slet ikke sagligt.” Vagn Flink er tillige medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i Lundbeck Fonden, storaktionær i Falck.

Redere beskyldes for at bruge DDR-metoder

Responcedirektøren kaldte klubben: “en intern propagandakanal i bedste DDR-stil”. Falck oplyser, at Falck ingen mening har om Vagn Flinks indlæg, da Falcks medarbejderne er: “…velkomne til at benytte sig af deres ytringsfrihed.” På de sociale medier og på mediernes debatsider har BIOS også været i den sorte gryde. Som på Facebook gruppen med 4.300 likes: “NEJ TAK TIL BIOS AMBULANCE !” Gruppen vil have “anerkendte” Falck tilbage. Med BIOS risikerer det at: “koste menneskeliv på baggrund af regionens budgetbesparelser.”

Region Syds politikere er meget opmærksomme på, om BIOS overholder de såkaldte responstider. Den 6. september i år meldte regionen ud, at: “De to sundhedsdirektører understregede, at responstiderne for de første fem dages kørsel ligger fornuftigt og inden for den margin, som Falck præsterede i de sidste tre måneder før BIOS og Responce overtog opgaven med ambulancekørslen.”

Det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. BIOS fik atter en opsang af regionsrådsformand Stephanie Lose (V): “det er et alvorligt problem, at BIOS ikke har fuldt overblik over deres vagtplaner”. Det skal hurtigst muligt blive langt bedre.” I dag er Falcks eneste private konkurrent i Danmark BIOS.

Læs den original artikel fra Økonomisk Ugebrev her.

Scroll Up