Lok-exit antyder sprækker i Falck-billede

Jesper Loks transit i Falck

Er Falck den fremgangsrige internationale redningskoncern, svarende til det billede, der tegnes i årsrapporterne? Eller er Falck i virkeligheden en international virksomhed, som er dybt afhængig af et særdeles lukrativt hjemmemarked, der skaber hovedparten af overskuddet? Det har Økonomisk Ugebrev på det seneste forsøgt at kortlægge. Men vi har ikke noget klart svar – endnu.

For det er så som så med gennemsigtigheden i regnskaberne, hvor der ikke oplyses om andet end omsætning og aktiver fordelt på geografiske regioner. Økonomisk Ugebrev har også forsøgt at danne sig et billede af lønsomheden i de udenlandske aktiviteter, ved at skaffe regnskaber fra de udenlandske datterselskaber. Men også her er billedet mudret.

Økonomisk Ugebrev har tidligere i flere artikler beskrevet, hvordan Falck nu for alvor bliver udfordret på den danske hjemmebane efter mange års monopollignende dominans. I en række udbud i regionerne har enten Falck eller nye konkurrenter som Bios fået kontrakter, hvor aftalebeløbene er markant lavere end tidligere.

Falcks monopol hjemmebane

Det danske marked er helt sikkert vigtigt for Falck, som man har gjort meget for at holde fast i. Så det var givet en kæmpe overraskelse, at Falck i august 2014 mistede hele sin ambulancekørsel i Region Syddanmark til Bios. Hollændernes pris er årligt 60 – 70 mio. kr. billigere end Falcks. Koncernchef Allan Søgaard Larsen kaldte det “urealistisk lave priser“. Men uagtet hans beklagelser kunne indkøberne også i de andre regioner se et nyt prisniveau i horisonten.

Bios indikerede med spørgsmål til andre regioners udbud interesse for de to udbud på Sjælland. At Bios ikke afleverede et endeligt tilbud vidste Falck ikke, da de afleverede bud med priser, hvor hver region på Sjælland årligt ville spare mellem 40 – 60 mio. kr. Det blev offentligt kendt i december 2014 og februar 2015. I Regionerne konstaterede man med fryd, at konkurrenceudsættelsen af den store leverandør Falck havde virket.

Så Jesper Lok for megen dårligdom

Senest er der sket noget i Falck, som har fået øjenbrynene til at løfte sig i branchen. Tidligere DSB-direktør Jesper Lok er stoppet efter kun ti måneder i Falck. Han havde fået ansvaret for en nyoprettet redningsdivision – altså ambulancekørsel. Skiftet er opsigtsvækkende, fordi Jesper Lok havde set sig selv i Falck de næste tyve år. I en intern Falck-video til internationalt brug i koncernen roser Jesper Lok Falck for at være et vigtigt globalt selskab, der fortsat skal vokse og udvikles. Han sammenligner Falck med rederiet Svitzer, hvor han stoppede som adm. direktør i 2012, og kunne se tilbage på 25 år i Mærskkoncernen med en årrække på ledende poster i Asien.

Spørgsmålet er, hvad Jesper Lok har sagt til den nye billede, der tegnede sig på hjemmebanen, og som antageligt vil betyde et gevaldigt indhug i Falcks samlede overskud. Mellem 100 og 150 mio. kr. mindre i kassen om året, hvor en stor del kan være ren profit, gør ondt, når man globalt omsætter for 14. mia. kr. med et resultat før skat på 325 mio. kr.

Lok tiltrådte 1. januar i år, og siger i videoen, at han godt kunne tænke sig 20 år i Falck for at være med til at udvikle virksomheden som en del af et stærkt hold. Falcks omsætning skal fordobles i løbet 7 – 10 år, og så skal fortjenesten være bedre end nu. Men fredag i efterårsferien blev det pludselig meldt ud, at det var slut med Lok. Det billede, der er blevet tegnet af Loks exit i medierne, er, at Mr. Falck, altså koncernchef Allan Søgaard Larsen, der sidder på en pæn aktiepost, havde fået nok af en intern magtkamp. Med ét var der behov for en ny profil, end den han selv havde valgt til redningskoncernen.

I branchen er der nu gisninger om, at det faktisk var Lok, som ville ud i en fart efter at have set Falcks forretning indefra, og hvordan den danske guldgrube de kommende år risikerer at blive undergravet. Intern Falck-korrespondance viser da også, at budgettet for 2016 ikke kun i Danmark bliver en hård nød at knække. Der skal spares, leveres meget mere med de samme kræfter. Og så skal der skabes bedre relationer til regionerne.

På mærkaten står – Allan Søgaard Larsen. Og var Lok og Schutze ikke forvirrede, må de været blevet det, da den adm. direktør med ét meldte ud, at hvis Bios, der mangler reddere, ikke kunne levere opgaven, ville Falck gerne til en pris, han tidligere havde kaldt “urealistisk”.

Lok løste opgaven i DSB

Økonomisk Ugebrev har afdækket Falcks helt særlige måder at gribe sine konkurrenter an på – i denne omgang Bios. Nok skal Falck hjælpe med en smidig overgang til en ny leverandør, som det står i deres kontrakter med regionerne. Falck har imidlertid valgt en tilgang, hvor de er mistænkt for at gøre livet vanskeligt for Bios. Den type adfærd spiller antageligt dårligt sammen med Lundbeckfondens politik, hvor man løbende vurderer det omdømme, fonden kan få på grund af datterselskabernes opførsel.

Spørgsmålet er også, hvad Falcks storaktionær, Lundbeckfonden siger til forløbet omkring Loks exit. Jesper Lok kom som bekendt fra DSB, hvor han blev hyret ind af bestyrelsesformand Peter Schutze. Schutze har siden april i år også siddet i Falcks bestyrelse på vegne Lundbeckfondens aktiepost på 58 pct. Lok og Schutze kender altså hinanden ganske godt, og de er givet blevet forundrede over det seneste års negative udvikling i netop redningsdivisionen.  

Læs artiklen fra Økonomisk Ugebrev her.

Scroll Up