Falck drev efterretningsvirksomhed mod hollandske Bios

Medlem af af Venstre i Region Syddanmark, Thyge Nielsen, er politisk ansvarlig for ambulanceudbuddet. Her er han sammen med fhv. adm. direktør i BIOS, Morten Hansen.

Interne Falck dokumenter viser, at den globale redningskoncern har bedrevet et omfattende ”spionarbejde” omkring den nu konkursramte konkurrent Bios og ambulanceaktiviteten i Region Syddanmark. Professor i sundhedssektoren med over 30 års erfaring siger, han aldrig set noget lignende.

Falck har i flere år med egne ord bedrevet ”efterretningsvirksomhed” med fokus på konkurrenten, hollandske Bios, for hele tiden at følge med i, hvordan det gik selskabet og angiveligt, hvornår selskabet var på vej til at knække nakken. Efter Falck mistede opgaven med ambulancekørsel i Region Syddanmark, har Falck uden tvivl haft travlt med at finde ud af, hvordan redningskoncernen kunne få den tabte opgave tilbage.

Det er i hvert fald det klare billede, der tegner sig af interne Falck-dokumenter, der blev beslaglagt ved Konkurrencestyrelsens ransagning af flere Falck kontorer i december 2015. Dokumenter, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.

Ransagningerne af Falck, hvor der angiveligt blev hentet over 10.000 dokumenter på computere, fandt sted efter, at hollandske Bios i maj 2015 havde klaget til Konkurrencestyrelsen omkring Falcks overlevering af opgaven med at køre ambulancer. Falck er repræsenteret i 45 lande og har 38.000 ansatte.

I et af de beslaglagte dokumenter hedder det: ”På den anden side er det fortsat en helt afgørende faktor, at fordi der er lagt så meget politisk prestige i det, vil Bios få rigtig lang snor for at komme på fode. Det siger vores efterretninger, at de vil.”

Ifølge en passage i dokumenterne var der ”overvågning” af ”alt og alle, der måtte mene noget om Region Syddanmarks håndtering af ambulanceudbuddet, Bios og Falck.” Og der blev tydeligvis spekuleret i en mulig Bios konkurs.

Fra de beslaglagte Falck dokumenter

Velkendt er det, at Bios i Danmark havde meget svært ved at få ansat tilstrækkeligt mange reddere, for derved at leve op til kontraktens krav om antallet af ambulancer, der skulle køre nat som dag. Om dette forhold skrev Falck internt: ”Hvis det i februar viser sig, at Bios ikke kan fremvise de nødvendige antal kontrakter (med ansatte red.) – hvordan vil Regionen så reagere, og hvornår vil de i så fald være tvunget til at trække stikket for at sikre, at der overhovedet bliver kørt ambulancer i Syddanmark efter 1. september?” (antageligt september 2015, hvor Bios begyndte at køre for regionen. Red).

Bios overlevelse

Senere i forløbet var det Bios overlevelse, og hvem der skulle sidde tilbage med sorteper, der blev behandlet: ”I den diskussion bliver spørgsmålet om, hvor aben skal placeres helt afgørende. Hvis Bios selv trækker sig, er sagen klar, selv om der i så fald vil udestå et opgør om den garantisum på 55 millioner kroner Rabobank har stillet. Et stort milliontab vil true Bios-koncernens eksistens.” Det kunne Falck ifølge dokumentet konkludere, da man nidkært havde gennemgået de hollandske regnskaber, og: ”det bliver spændende at se, hvor Bios tjener sine penge og hvordan pengestrømme imellem koncernens selskaber er foregået.”

Falck har ligeledes interesseret sig voldsomt for, hvordan Bios udførte sin ansættelsesproces af reddere og dernæst informeret fagforeningen 3F, når Falck mente, der var problemer eller direkte ulovligheder: ”I det oplysningsskema Bios beder interesserede medarbejdere udfylde, spørges der om medarbejderne har politiske tillidserhverv eller tillidsjobs. Det er klart ulovligt at spørge til personfølsomme oplysninger. 3F er underrettet, men er ikke gået ind i sagen.”

Bios´direktørens livsstil

Dokumenterne viser, at Falck tilsyneladende ingen problemer havde med selv at bevæge sig på kanten af personfølsomme oplysninger, da Falck fandt det nødvendigt at finde ud af, hvordan Bios hollandske ejer Stefano Hessellink, lever sit liv: ”…ligesom Hessellinks måde at styre sin forretning på og ekstravagante livsstil, hvis det kan dokumenteres.”

I januar 2015 var det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, der er ansvarlig for ambulancekørsel, på besøg hos Bios i Rotterdam. Ifølge Falck endte turen ”helt som forventet i en paradeopvisning.”

Det kunne den globale ambulancevirksomhed i sin efterretningsvirksomhed konkludere, da Falck tilsyneladende havde god indsigt i, hvad der fandt sted på mødet, og hvordan Bios topfolk agerede: ”Mens Bios danske direktør, Morten Hansen, gjorde et godt indtryk, var mødet med ejeren af Bios, Stefano Hessellink, ifølge en deltager ikke videre positivt. Hessellink veg udenom flere kritiske spørgsmål, og det var som, at hans engelske blev dårligere og dårligere efterhånden som de mere kritiske spørgsmål blev stillet,” hedder det i dokumentet. Hvem der har rapporteret videre til Falck, vides ikke.

Under beskydning i pressen

Bios var i sin korte levetid på dansk grund udsat for voldsom og kritisk pressedækning, primært af den lokale presse i Region Syddanmark og på Fyn. Historien om, at Bios ikke kunne løse opgaven kørte i ring i månedsvis. I Bios 2015 regnskab står: ”Etableringsperioden har været præget af en usædvanlig og meget kritisk pressedækning, der for en stor dels vedkommende er initieret af negative kampagner på sociale medier. Denne negative pressedækning, som er uden sidestykke og fortilfælde på det danske ambulancemarked, har eksempelvis vanskeliggjort rekruttering af medarbejdere.”

Også her har Falck været aktiv. Som en del af efterretningerne var Falck allerede inden historierne blev bragt, klar over, hvad journalisterne arbejdede med: ”Jydske Vestkysten arbejder på en statushistorie og vil interviewe redderne om, hvordan det går med overflytningen til Bios.”

Falcks ageren skal ses i lyset af, at redningskoncernen i sin tidligere kontrakt med Region Syddanmark skrev under på, at de loyalt skulle medvirke med en smidig overlevering af opgaven til den nye leverandør. Det er nødvendigt for borgernes sikkerhed. At de kan være sikre på at blive bragt til hospitalet, hvis de er involveret i ulykker.”

Tilsyneladende var overgangen ikke smertefri. I kontrakten står: ”Udover hvad der følger af pkt. 34.1 og 34.2 er Leverandøren forpligtet til loyalt at medvirke til, at de ydelser, der har været erlagt i henhold til kontrakten, efter dennes ophør kan erlægges af Regionen eller en ny leverandør. Indtil 1 år efter driftsperiodens ophør er leverandøren mod sædvanligt vederlag forpligtet til at yde Regionen eller den nye leverandør råd og vejledning i rimeligt omfang.”

Falck indkaldt til kammeratlig samtale

I maj 2015 blev Falck indkaldt til kammeratlig samtale i Region Syddanmark. Indkaldelsen blev sendt i kopi til Falcks adm. direktør Allan Søgaard Larsen. Den daværende direktør i regionen på sundhedsområdet, Per Busk, og to andre ledende medarbejdere mente, at Falck ikke var loyale – blandt andet med at skræmme deres medarbejdere, så de var utrygge ved at tale med Bios, der så fik det sværere med at sikre et tilstrækkeligt antal ambulancer.

I referatet fra mødet af 6. maj står: ”Regionen har flere indikationer på, at der blandt personalet (Falck ansatte red.) er en udbredt frygt for, hvad man må og hvad man ikke må, hvis man taler med

Bios. Regionen hører, at reddere ikke tør tale med Bios, og at reddere ikke tør fortælle, at man har indgået kontrakt med Bios.” Og: ”Som eksempel nævnte Per Busk en tilbagemelding fra en nyansat ambulancedriftschef i Bios (tidligere Falck ansat), som har folk, der græder i telefonen pga. usikkerhed om ansættelsesforhold og fornemmelse af at være i “bad standing”. Ligeledes har regionen hørt om interne opslag i Falck, der kan bidrage til utryghed.”

Fra Falck var det regionsdirektør, Niels Thorup, der mødte op. ”Niels Thorup redegjorde for, at Falck har samme interesse i at sikre en gnidningsfri overdragelse, og er desuden interesseret i at høre, hvilke forventninger regionen har til Falck.”, fremgår af mødereferatet.

Professor: ”Jeg har aldrig set noget tilsvarende”

Økonomisk Ugebrev har læst passager op fra Falcks interne dokumenter for professor i sundhedsøkonomi- og politik ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen. Han har beskæftiget sig med sundhedsområdet siden 1975, og siger: ”Jeg har aldrig set noget tilsvarende. Det er meget overraskende. At Falck har fulgt udviklingen er ikke overraskende, men at det er sket så tæt og med så mange informationer f.eks. om, hvad der fandt sted i Bios og om politikernes besøg hos Bios er tankevækkende. Og det giver også stof til eftertanke, at Falck har været så fokuseret på Bios´ mulige konkurs.”

Konkurrencestyrelsen undersøger fortsat, om Falck har misbrugt sin dominerende stilling i det monopollignende område med Falck som absolut største operatør. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har styrelsen løbende sat flere folk på sagen, hvilket formentlig betyder, at Konkurrencestyrelsen ser det som en alvorlig sag. Det forventes, at der kommer en afgørelse i 1. kvartal 2017.

Hypoteser til Falck

I april sendte Konkurrencestyrelsen en række såkaldte hypoteser til Falck. Ifølge lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet, Christian Bergqvist, er det at betragte som et anklageskrift: ”Når Konkurrencestyrelsen sender sådan en meddelelse, er der normalt tegn på en klar overtrædelse af konkurrencereglerne.”

Allan Søgaard Larsen har tidligere sagt, at Falck ikke har overtrådt konkurrencelovgivningen: ”(…). Vi har naturligvis ærgret os over, at vi tabte ambulancekontrakten i Region Syddanmark. Og ind i mellem har den ærgrelse nok givet sig udslag i lidt for voldsomme verbale udfald både internt og eksternt fra vores side.”

På god fod med Konkurrencestyrelsen

Økonomisk Ugebrev har spurgt Falcks bestyrelsesformand, Peter Schütze, hvorfor Falck opførte sig på den måde overfor Bios, når Falck ikke længere havde kontrakt med kørsel af ambulancer i regionen, og om den form for aktiviteter er forenelig med Falcks CSR og almindelige opførsel.

Bestyrelsesformand i Falck, Peter Schütze.

Falck oplyser, at man ikke ønsker at svare, da Konkurrencestyrelsens fortsat undersøger Falcks ageren, og som: ”Falck har en god og konstruktiv dialog med.”

Læs den originale artikel fra Økonomisk Ugebrev her:

Scroll Up