DSB får konkurrence – hvor det gør mest ondt

Hurtigfærge i Molslinjens flåde

De myldrer frem som aldrig før. Busserne transporterer fortsat flere passagerer mellem landets to største byer. Og nye selskaber byder sig til. Lig med benhård priskonkurrence. Den selvstændige offentlige virksomhed DSB ser naturligvis ikke bare på, men arbejder hårdt på fortsat at levere et bedre produkt. Priskonkurrencen har DSB det imidlertid hårdt med.  En liberalisering af busmarkedet kan gøre det meget værre.

Endnu et busselskab har meldt sig på banen og ind i konkurrencen om at transportere passagerer mellem Århus og København. Den absolut mest trafikerede strækning når det kommer til at køre med passagerer over en længere distance i Danmark. Og netop busserne er DSBs djævelske modstander, som kan true DSBs forretningsmodel, hvilket DSB har erkendt overfor Folketingets Trafikudvalg. Det fremgår af DSBs oplæg til et møde mødet: ”En række disruptions kan ramme DSBs forretningsmodel – f.eks. langdistancebusser.”

Efter at Molslinjen og busselskabet Abildskou A/S i marts brød deres samarbejde om at køre bus 888 mellem de to største danske byer, er rederiet klar med et nyt samarbejde. Denne gang med busselskabet Herning Turist.

Ruten mellem Rutebilstationen i Aarhus og Københavns Hovedbanegård er naturligvis med rederiets hurtigfærger over Kattegat mellem Aarhus og Odden.    Linjen er døbt “Kombardo Expressen”, planen er 44 afgange om ugen, første tur er lørdag formiddag, og grundet den hårde konkurrence starter billetprisen hver vej ved 99 kr. Transporttiden er sat til 3. timer og 20 minutter.

Passagerne forlader jernbanen

Siden 2012 har DSB mistet knap hver 10. passager på strækningen over Storebælt. DSB har højere priser, men tilbyder et bedre produkt. Det er naturligvis muligt at stige af og på i en lang række primært større byer i landet, hvad busselskaberne ikke må, og så er en del af den videre transport med det offentlige inkluderet i prisen, når transporten foregår med toget.

Det er dog lukket op på en væsentlig transportvej. Tidligere måtte busserne ikke benytte den faste forbindelse over Storebælt, hvilket inden var en stor konkurrencemæssig fordel for DSB.

Mødet med Transportudvalget

Men det ligger fast, at busserne er en stor udfordring for togselskabet.

Bestyrelsesformand i DSB, Peter Schütze.
Billedet er lånt af DSB

Da fire ledende personer i DSB, herunder bestyrelsesformand Peter Schütze og adm. direktør Flemming Jensen mødtes med Transportudvalget 24. februar 2016, blev den offentlige virksomheds syn på konkurrencen lagt frem. Ifølge DSB bliver der fortsat tjent penge på at køre lyntog, men det er: ”break even på IC København-Aarhus..”, fremgår det af præsentationen.

Men ved at se på busser og priser i forhold til at køre med tog i flere europæiske lande, er DSB kommet frem til, at noget af gulvet kan forsvinde under dem. Polen, England, Sverige, Finland og Tyskland er blevet analyseret.

Fra DSB´s præsentation til Transportudvalget

Det er ikke nyt, at priserne i flere lande, hvor kørsel med busser er fuldt ud liberaliseret, kan være op til 50 pct. billigere end tog baseret på, hvad det koster at køre en passager én kilometer.

Liberalisering er den store djævel

Men det, DSB ser som det store faremoment, er, hvor stærkt det kan gå. I Finland og Tyskland blev busmarkedet helt liberaliseret i 2014 og 2013, og så er priserne faldet med henholdsvis 40 og 50 pct. i løbet af få år. Konklusionen i den selvstændige offentlige virksomhed er: ”Hvis en lignende disruption rammer DSB, så vil billetindtægterne falde dramatisk.”, så politikerne skal ikke sige, at de ikke er blevet informeret, hvis de giver busmarkedet frit. Så venter underskuddet i den store virksomhed lige rundt om hjørnet.

Giver en gigant investering i jernbanen mening

Det hører med, at der i netop disse år bliver investeret i den danske jernbane som aldrig før. Nye togsignaler i hele landet, højhastighedsbane mellem Køge og Ringsted, hvor der må køres op til 250 km/t. Dertil elmaster fra Fredericia til Frederikshavn, så togselskaberne endelig kan køre med eltog på eks. den vigtige strækning mellem. DSB regner med, at de skal købe eltog, hvilket dog ikke endeligt er besluttet. Uagtet er der tale om samlede investeringer for et beløb på lige over 100 mia. kr. fra statskassen, eller som staten garanterer for, hvis DSB står for indkøbet.

Planen er naturligvis, at de mange milliarder skal komme samfundet til gavn, men med et muligvis nødlidende DSB er det for tidligt at konkludere, at det kommer til at ske. Eller hvad der skal findes på af eksempelvis nye økonomiske løsninger. Bliver det dyrere for skatteborgerne at få kørt tog, end tilfældet er nu.

I dag modtager DSB i sin 10-årige kontrakt med staten for at køre i hele landet knap 4,5 mia. kr. fra staten og billetindtægterne er samlet en mia. kr. højere, fremgår det af regnskabet. (side 35)

Scroll Up