Redningskoncernen Falcks værdier ?

Man ringer ikke efter en ambulance, man ringer efter Falck, når ikke vanlige forhold skal på plads.

  • Når syge skal på sygehuset eller en cyklist skal samles eller skrabes op fra vejsiden.
  • Der er næppe mange, der vil argumentere for, at Falcks ansatte ikke er dygtige til at løse de opgaver, de har lovet deres kunder, som er Danske Regioner.

Men hvad er Falck med sine 38.000 ansatte i verden heraf 11.000 i Danmark udover at være en af landets største, som er ejet af to af de største fonde i Danmark. LEGO pengetanken KIRKBI og Lundbeckfonden.

I disse år bliver der i erhvervslivet talt meget om Corporate Social Responsibility (CSR): ”der er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne – altså virksomhedens samfundsansvar.”

Hvordan har ledelsen i Falck i den høje bygning på Polititorvet i det indre København forvaltet det ansvar i Danmark. Det har Økonomisk Ugebrev undersøgt i en årrække:

Kulminationen var, da vi i september 2016 kunne skrive, at: ”Falck drev efterretningsvirksomhed mod hollandske Bios”. Dokumentationen var interne Falck-papirer, der var blevet beslaglagt af Konkurrencestyrelsen ved morgenransagninger af flere af Falcks kontorer.

Professor i sundhedsøkonomi- og politik ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, der har beskæftiget sig med sundhedsområdet siden 1975, sagde til ØU: ”Jeg har aldrig set noget tilsvarende. Det er meget overraskende. At Falck har fulgt udviklingen er ikke overraskende, men at det er sket så tæt og med så mange informationer f.eks. om, hvad der fandt sted i Bios og om politikernes besøg hos Bios er tankevækkende. Og det giver også stof til eftertanke, at Falck har været så fokuseret på Bios´ mulige konkurs.”

Bios er et mindre ambulanceselskab, der ved et udbud af ambulancekørsel i Region Syddanmark havde vundet en del af den ambulancekørsel, Falck havde kørt i mere end 100 år. Den hollandske virksomheds priser var på de knap 10-årige kontrakter markant lavere, end de Falck tilbød og som lignende de priser, Falck havde tilbudt de offentlige kasser i årtier.

Derfor starter historien et helt andet sted. I foråret 2015, hvor det står klart, at: ”Falck overskud presses hårdt af ambulanceudbud”.

Trods den enorme omsætning på 16 mia. kr. tjener Falck ikke ret mange penge i forhold til omsætningen, og det skulle vise sig, hvad Falck ikke skilter med, at mange af dem i årtier har været i Danmark. Delvist på grund af Bios havde Falck sænket sine priser markant i de to udbud på Sjælland til henholdsvis til Region Sjælland og Region Hovedstaden,

Hvert år i de kommende seks til ti år, når man tæller regionen i det sydlige Danmark med, vil der være cirka 150 mio. kr. mindre end før for stort set det samme arbejde i kassen på Polititorvet. Falck koncernes overskud i 2016 var nok ekstraordinært lavt, men det var kun på 36 mio. kr.

Om det er derfor, at Bios fik den hårde kniv af Falck, der støvsugede Region Syddanmark for reddere, så Bios havde meget svært ved at skaffe det tilstrækkelige antal reddere er uklart. Det er Konkurrencestyrelsen ved at finde ud af.

Men det ligger fast, at Falck har lavet øvelsen før i Region Midtjylland, da den nye lille konkurrent Responce i 2008 vandt tidligere Falck-kørsel: ”Forløb op til Bios-konkurs kan ramme Falck hårdt”.

Og Falcks opførsel i Region Syddanmark har været så kritisabel, at formand for regionen Stephanie Lose (V) i oktober 2016 beskyldte den store danske virksomhed for grov uagtsom adfærd. Helt stik mod det billede Falck gerne fortæller om sig selv: ”Region Syddanmark anklager Falck for hasard med sikkerhed”.

Regionen overvejer fortsat, om den skal anlægge erstatningssag mod Falck, og afventer også Konkurrencestyrelsens afgørelse.

Det er mere end tvivlsomt, om Falck nogensinde igen kommer til at køre ambulancer i Region Syddanmark igen. Regionen kører nu selv ambulancerne efter, at Bios gik konkurs.

Fire dage før juleaften sidste år, blev den mangeårige koncernchef Allan Søgaard Larsen fyret. Det var slut med den karismatiske chef, som han ofte er blevet kaldt i erhvervspressen, og hvor det er åbenlyst, at rejser med udvalgte journalister fra de store erhvervsredaktioner til eks. Nord- og siden Sydamerika blev godt betalt i spalterne.

Bios og Falck er den lokale historie, men på Økonomisk Ugebrev har vi også set på:

– Falcks brug af de meget omtalte skatte og informationsly: ”Ekspert: Falck, læg kortene på bordet – om skattely”.

– Hvor meget de store fonde har tabt på deres investering i den globale virksomhed: ”Falcks storaktionærer har tabt milliardværdier”.

– Og hvordan Falck på særpræget vis under hånden handlede med sin tidligere konkurent, som Falck efterfølgende har købt: ”Falck pålagt at udlevere fortrolig aktionæraftale”.

I dag sidder Jacob Riis i chefstolen. På det seneste umiddelbart mest kendt for et være vraget kronprins i den største danske medicinalvirksomhed, Novo Nordisk.

Han har store armbevægelser og en indædt tro på, at Falck skal rejses. Armbevægelser har det aldrig skortet på i den globale virksomhed.

Som ugebrev er det naturligvis en kamp opad bakke, når et medie som www.finans.dk med deres graverjournalister starter et tema om Falck, som det var tilfældet i efteråret 2016: Advarselsblink over Falck. Så går det det væsentligt hurtigere end et ugebrev kan være med til. Men alt i alt er det nu gået fint og godt at se, at andre medier viser interesse for Falck og ledelsens opførsel.

Økonomisk Ugebrev har af flere omgange forsøgt at få et interview med Allan Søgaard Larsen, men det er ikke lykkedes.

Præsentationen af artiklerne om Falck er over sommeren placeret på hjemmesiden www.trafikwatch.dk for at gøre dem mere illustrative og nemmere tilgængelige.

Der er link til de originale artikler i Økonomisk Ugebrev under hver artikel.

Scroll Up