Danmark går enegang i fejlslagent milliardprojekt

En beretning fra Den Europæiske Revisionsret viser, at Danmark valgte at gå egne veje i forhold til andre lande i Europa, da det blev besluttet, hvilke nye signaler, der skulle installeres på jernbanen.  Nøjagtig samme proces, som da IC4 togene blev bestilt. Milliardbudgettet er overskredet, projektet er tre år forsinket og nye problemer venter.

Transportminister Ole Birk Olesen vil gerne, at Banedanmark ikke går enegang i det gigantiske IT-projekt med nye signaler på jernbanen, hvor budgettet allerede er blevet overskredet med 4,4 mia. kr. Prisen er nu 20 mia. kr., og hvor endnu en milliardregning angiveligt er på vej lige rundt om hjørnet.

At transportministeren gerne ser, at Banedanmark helst ikke skal være såkaldt ”first mover”, fremgår af Rigsrevisionens notat om beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet fra maj 2017.

Men, at Danmark netop er et af kun to lande i Europa, der har valgt specifik teknik, der har vist sig at være langt sværere at installere og få til at fungere, fremgår af en særberetning  fra Den Europæiske Revisionsret.

Beretningen kortlægger, hvordan forskellige lande i Europa har valgt at gribe udskiftningen af signaler ud, så det gerne skulle blive til et: ”fælles europæisk jernbanetrafiksstyringssystem” –  kaldet ERTMS. Spørgsmålet, der bliver stillet, er om systemet nogensinde bliver til virkelighed.

Fatalt valg i 2006

I beretningen står: ”I Danmark blev der i 2006 foretaget en analyse af, hvordan man mest effektivt kunne investere i de statslige jernbaners signalsystem. Det blev konkluderet, at det nationale system var forældet og højst kunne holdes i drift frem til 2020. Derfor blev Danmark det første land i EU, der besluttede at installere ERTMS på hele det statsejede jernbanenet uden at bevare et nationalt signalsystem.”

Artiklen forsætter under billedet

Blandt jernbanefolk er det en kendt sag, at da det valg blev truffet, blev de eksisterende signaler ikke vedligeholdt tilstrækkeligt ud fra devisen om, at et splinternyt velfungerede signalsystem var på trapperne.

Den Europæiske Revisionsret var på besøg i seks medlemsstater: ”Danmark, Tyskland, Spanien, Italien, Nederlandene og Polen.” I de lande er det besluttet, at de såkaldte hovednetkorridorer skal være fuldt udbygget med ERTMS. Derved er det planen, at ikke mindst godstog uproblematisk kan krydse landegrænser, hvor signalsystemerne i dag er meget forskellige.

”Ringe” udvikling i Europa

Men altså ikke som i Danmark, hvor det ikke kun er korridorer, men hele jernbanen, der skal have det nye system. Nederlandene satser også på en fuld udbygning.

I beretningen står: ”Den nuværende ringe status for ERTMS-udbygningen kan hovedsagelig forklares med, at mange infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har været tilbageholdende med at investere i ERTMS-udstyr, fordi det er omkostningskrævende, og mange af dem ikke har en individuel business case.”

Banedanmark købte hele pakken til 16 mia. kr., hvilket blev betragtet som et slagtilbud. Prisen er nu 20 mia. Alle reserver er brugt op. Til sammenligning koster IC4-projektet syv mia.

Danmarks enegang

I den tekniske afdeling har Danmark valgt at bruge en såkaldt ”baseline 3.0.” Et Europakort i beretningen viser, at ingen andre lande har valgt den version, men på især teststrækninger en lavere baseline der er specificeret og gennemtestet.

Transportministeren valgte i juni, at hele projektet skulle kvalitetssikres. Deloitte fik opgaven. En aktindsigt viser, at adskillige personer fra Finansministeriet også er med, så økonomien er hivet i fokus.

Forsinkelse på forsinkelse

Rapporten skulle være på bordet nu. Økonomisk Ugebrev har søgt aktindsigt i selve rapporten eller et udkast af den. Banedanmark oplyser, at: ”Den endelige Deloitte rapport er blevet forsinket og forventes ikke at foreligge i en endelig udgave før tidligst ultimo oktober 2017. Det vides endnu ikke, hvornår Banedanmark eventuelt modtager et udkast ..”.

Flere branchefolk og politikere tæt på projektet forventer en overskridelse i samme størrelsesorden som sidst og yderligere en årelang forsinkelse. Det stemmer overens med en tidligere udmelding fra statsrevisorerne om risiko for yderligere forsinkelser og fordyrelse.

 

Scroll Up