DSB skandaletog skal køre i Rumænien

Nok mistede DSB og skatteborgerne mindst 800 mio. kr. på IC4 togets lillesøster IC2, men så er det heller ikke værre. I al fald ikke i Rumænien, hvor man satser på at få 15 IC2-tog ud at køre. De er på vej til at blive godkendt i af de rumænske myndigheder, er blevet malet i samme farver, som jernbaneselskabet benytter på andre tog og så bliver de beskrevet som et stort løft til jernbanen i landet.  

Salgsprisen for dem var angiveligt et symbolsk beløb. DSB har sagt, at det var et mindre beløb, men vil ikke ud med den endelige pris. Da de 15 togsæt blev solgt i juni, var det i det hele taget et meget fåmælt DSB, der understregede, at togene var købt som beset. Derfor havde DSB ikke “nogen form for garantiforpligtelser”. Men andre ord havde DSB for sidste gang set sine mangeårige problembørn, der aldrig har løftet en flig af den opgave med transport af togpassagerer, de italienske tog blev indkøbt til.

Ifølge DSB´s direktør for Strategi og Togmateriel, Jürgen Müller, havde køber sagt, at dets navn ikke måtte offentliggøres i forbindelse med handlen.

Hvad rumænerne præcist har gjort ved teknikken i togene for at få dem til at rulle, er uvist, men det er med en ny trøje med gule og grønne striber, de skal køre.

Kommer togene til at køre regelmæssigt, vil det være noget nær en sensation. Slukørede DSB har tidligere oplyst, at der blev købt 23 IC2-togsæt. 15 blev sat til salg, syv var blevet skrottet. Det sidste afleveret på Danmarks Jernbanemuseum.

Rumænerne satser på internet og bedre komfort i togene

Køber er jernbanevirksomheden Astra Trans Carpatic i Bukarest, der i forvejen kører en række andre togstrækninger i Rumænien. Og der er tilsyneladende ingen tvivl om, at samtlige togsæt skal ud at køre.  Tre af dem er på vej til at blive godkendt til kørsel i Rumænien, dernæst kommer de andre i rækken, om alt går vel naturligvis.

Specialmediet Railwaypro skriver blandt andet, at Astra Trans Carpatic har købt ind for at sikre “levedygtige” tog med “bedre komfort”. Og med tilhørende internet, elektronisk information til passagerne og med mulighed for blandt andet at transportere personer, der kan få deres kørestol med. Alt i alt til gavn for passagerne, hvilket formentlig betyder, at man kan matche andre rumænske jernbaneselskaber.

Nedtur på nedtur

IC2-togene har gennemgået en lidelseshistorie, der er endnu værre end storesøster IC4. Det startede ellers så godt, da der blev bestilt i 2004.  Og det var næppe for at være hverken sarkastisk eller morsom, da daværende bestyrelsesformand i DSB, Mogens Granborg, sagde: “Det bliver spændende år, vi går i møde med hele denne fornyelse af DSB´s togmateriel, som i forvejen omfatter IC4-tog og S-tog foruden leje af dobbeltdækkervogne og Desiro-tog.”

Formentlig blev det lige en tand for spændende for Granborg, der dengang fik stor opbakning fra daværende trafikminister Flemming Hansen: “Jeg er glad for, at Finansudvalget nu har givet sin tilslutning til, at DSB kan anskaffe 9 nye IC2-tog til Svendborgbanen. De 9 tog vil sikre en særdeles god betjening af kunderne på Svendborgbanen. DSB anskaffer samtidig IC2 tog til fjerntrafikken, hvor de sikrer god kvalitet i betjeningen og en økonomisk set effektiv løsning for DSB.”

Et par år efter begyndte problemerne at hobe sig op, og DSB måtte sætte sin lid til, at der kom styr på tingene, da der var kommet en ny ledelse hos leverandøren: “De første IC2-togsæt planlægges indsat på Svendborgbanen i 2. halvår 2007. … – Med en ny ledelse i AnsaldoBreda er der kommet styr på leverancerne til DSB. Derfor har jeg tillid til, at IC2-togene bliver leveret som aftalt i den nye leverings­plan, siger DSB’s adm. direktør Keld Sengeløv.”.

Et meget farligt valg

Den mest fatale beslutning i hele projektet blev truffet i maj 2009 af formand Mogens Granborg og tidligere adm. direktør, Søren Eriksen. Der blev indgået et forlig med AnsaldoBreda, som umiddelbart betød, at DSB modtog en kompensation på 500 mio. kr. Men – og det har været af DSB´s helt store hovedpiner – DSB skulle i den forbindelse selv færdiggøre togene. Altså løse den opgave leverandøren ikke magtede – at få togene til at køre uden, at værkstedet er den store station.

Stor rabat gav ingen mening

De 500 mio. kr. skulle være rabat reservedele. Men den blev ikke udnyttet fuldt ud, da DSB med de skrottede IC4-tog dengang havde flere reservedele på IC4 kirkegården i Randers, end de havde brug for.

Også i 2009 var DSB uhyre fåmælt. Pressen viste enorm interesse for forliget med et projekt, der nu har kostet syv milliarder kroner. Men: “DSB har ikke yderligere kommentarer.”, lød det kort i pressemeddelelsen.

Projektets forløb er indgående beskrevet af Rigsrevisionen.

 

 

 

Scroll Up