FALCK: ”We risk loosing our licens to operate”

Efter 15 år i NOVO blev Jakob Riis ansat som CEO og president i Falck i 2017

Internt fortroligt præsentationsmateriale fra Falck indikerer, at 2017 økonomisk bliver det hidtil vær­ste år for Falck. CEO Jakob Riis forventer at spare 500 mio. kr. i løbet af 2018, og han har travlt, for som han skriver i sin præsentation: “Our Business is not sustainable.” Falck har da også netop lånt yderligere 2 mia. af de store ejere KIRKBI og Lundbeckfonden til en tårnhøj junk bond-rente.

Når adm. direktør i Falck, Jakob Riis, i dagspressen forklarer om en ualminde­ligt trykket redningsvirksomhed, lyder det eksempelvis så­dan som i Jyllands-Posten i denne uge: “Jeg er nødt til at være meget klar. Vi står i en svær situation i Falck. Der er simpelt­hen ikke plads til, at jeg pakker tingene ind på nogen måde.”

Men når han internt fortæller om situationen, fortæller han, at det kan det være virksomhedens eksistens, der er på spil. Økonomisk Ugebrev er kommet i besiddelse af en intern, fortrolig Falck præsentation fra Jakob Riis’ hånd. Præsentationen, dateret den 17. november 2017, har over­skriften: “Conclusions frem the North Star Strategy Process.”

Kan misten licens – mulighed for at drive forretning

North Star er det strategiprojekt, han igangsatte, da han trådte til. Målsætningen var at forstå den egentlige økono­mi i Falck, identificere de dele af den forgrenede virksom­hed, der skulle bygges videre på, eller som skulle sælges eller lukkes. Slutmålet er at få Falck forretningsmæssigt til­bage på sporet. I præsentationen pakker han da heller ikke situationen ind: “WE RISK LOOSING OUR LICENS TO OPE­RATE,” står der på en af siderne, illustreret med en ambu­lance med blinkende lys og – formentlig – hylende sirener.

Økonomien skal hurtigt forbedres med 500 mio. kr.

Til Jyllands-Posten oplyste han i denne uge, at han vil forbedre driftsresultatet med en halv mia. kr. allerede i 2018. “Vi kan øge vores indtjening på sigt ved at gøre vores back office-funktioner langt mere effektive. Der er græn­ser for, hvordan du kan køre en døgnbemandet ambulan­ce. Der skal være to mand, og de skal være der i et døgn.”

På præsentationssiden med teksten: “a rapidly dete- riorating profitability further worsens the situation,” er en graf over EBITA fra 2012 til 2017. Det er faktuelle tal i de første fire år, hvor faldet er 1082 mio. kr., til 792 mio. sidste år. Den stipulerede graf for 2017, hvor Jakob Riis manglede halvanden måned af regnskabsåret, da han fremviste sin præsentation, viser endnu et drastisk fald.

Det er derfor helt åbenlyst, at den nye CEO får travlt med at skære til i 2018. Der er i al fald ikke noget, som tyder på, at lønsomheden forbedres af sig selv.

Kørsel med ambulancer i Danmark og internationalt

Falck er global og kalder sig for verdens største ambu­lanceforretning. I det turnaround, Jakob Riis vil gennemføre, skal der bygges en ledende ambulanceforretning: “Based on a global mobil driven by systems, process and innovation”.

Falcks største aktivitet i Danmark er netop ambulance­delen. Den er grundsten for, hvad der sker rundt om i ver­den. Hvad ledelsen vil gøre for at ændre på den forretning, så den bliver stærkere, er endnu uklart. Rent økonomisk har den i de seneste år fået en på tuden. Falck blev presset af den nye konkurrent, hollandske Bios, der tilbød at køre for mere end 70 mio. kr. billigere om året end Falck, hvor­for det var slut med at køre for Region Syddanmark. Falck sænkede derefter sine priser på kørsel for de to regioner på Sjælland med cirka 50 mio. kr. begge steder.

Bios gik som bekendt konkurs, men i stedet for, at Region Syddanmark spurgte Falck, om de ville tage over igen, tog regionen kørslen hjem i det offentligt ejede Am­bulance Syd.

Tiden med for høje Falck-priser er endegyldigt forbi

Men ét er sikkert. Niveauet for de tidligere betalinger i Danmark kommer ikke igen. Og andre regioner kan med et blik til Region Syddanmark overveje selv at tage kørs­len hjem, når der skal indgås nye kontrakter. Udviklingen i Ambulance Syd kan vise, om det offentlige selv kan stå for den del. Under alle omstændigheder er den globale redningskoncern under pres i sit hovedland.

CEO: Falcks forretning er ikke bæredygtig

Jakob Riis konstaterer, da også tørt i præsentationen, at: “OUR BUSINESS IS NOT SUSTAINABLE”. Den ikke eksi­sterede bæredygtighed, skyldes blandt andet, at “.. we realize almost no synergies from operating our broad portefolio due to internal complexeties.” Han beskriver også, at Falck har “complex ownership structures and partners hips.” Hertil kommer fejl: “We got something wrong. WE DID NOT LEVERAGE OUR SCALE”.

Healthcare skal være ny driver

Udover at lægge funktioner sammen, at få processerne til at være mere gennemsigtige og at få IT-systemer til at spille sammen, satser Falck rent forretningsmæssigt på øget salg af vejhjælp og at få deres Healtcare divsion til at blive fortsat større Skandinavien.
Ved siden af tales der om, at der skal: ”Establish best-in-class Finance to enhance performance across Falck”. Dels med standardiserede ERP systemer i hele Falck og dels centralisere og professionalisere finansdelen.
Det lyder som noget af en begmand til den tidligere ledelse, når der nu skal laves professionelle centre til blandt andet indkøb, udarbejde tilbud og styring af kontrakter.

Lundbeckfonden og KIRKBI har mistet milliarder

Over en kortere årrække har Falcks to store ejere nedskrevet værdien af deres aktier fra 9 til 6 mia. kr. Siden har Falck lånt 1 mia. kr. af ejerne. Nu har Lundbeckfonden og KIRKBI sendt yderligere en check, denne gang på 2 mia. kr. for, at den globale virksomhed kan overholde sin vilkår med bankerne.
I en artikel i Jyllands-Posten i denne uge sagde adm. dir. i Lundbeckfonden Lene Skole, at Falck har lånt milliarderne for at nedbringe bankgælden, så der kan blive ro til at udvikle Falck. Men ejerne tager sig også betalt for at stille kapital til rådighed. Renten er 10 pct.

Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til Jakob Riis, men havde ikke modtaget svar ved redaktionens slutning.

 

Scroll Up