Kamp om statsstøtte for milliarder i luftfarten

Forhenværende koncernchef i DSDS, Niels Smedegaard, er bestyrelsesformand i Norwegian
Der gik ganske få timer efter, at Danmarks finansminister, Nicolai Wammen, meldte ud, at der var tre mia. SEK på vej til SAS i form af garantier, til konkurrenten Norwegian fandt megafonen frem.
Garantien bliver stillet af Danmark og Sverige med halvdelen til hver. Når SAS får hjælp i deres situation, mener vi også, lød det fra Norwegian, at vi som skandinavisk luftfartsselskab skal have økonomisk hjælp.
Den krise, der har ramt SAS, er nøjagtig den samme som for Norwegian. Covid-19 og de afledte effekter med grænselukninger, som naturligvis er gift for luftfartsindustrien. Markedet er væk.
Vi vil have samme kår som SAS“Nå har svenske og danske myndigheter kommet med en betydelig redningspakke til SAS i form av likviditet som gjør det mye enklere for Norwegians største konkurrent å komme seg gjennom denne – Norwegian er et norsk selskap som trenger tilsvarende hjelp fra norske myndigheter for å kunne trygge norske arbeidsplasser, infrastruktur og verdiskaping. Vi er glade for at regjering og Storting har sagt de vil gjøre alt som er nødvendig for å redde norske selskaper og norske arbeidsplasser gjennom denne krisen og vi håper nå at det raskt kommer tilsvarende tiltak for Norwegian i form av en kredittfasilitet,” siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.

SAS får hjælp fra aktionærer – hvad vil Norwegian?

SAS har henvendt sig til sine største aktionærer, der har accepteret at hjælpe med milliardgarantier, hvad Norwegian bygger på, at staten Norge, der ikke er aktionær, skal stille garantier for det private selskab, står ikke klart i pressemeddelelsen. Heller ikke, om Norwegian er i kontakt med sine større aktionærer med sigte på en garanti eller kapitaltilførsel.

Norwegian fremhæver, at de er en af de største lavprisselskaber i verden med 36 mio. rejsende i 2019 og 11.000 ansatte. Med mere end 500 ruter flyver til selskabet flere end 150 destinationer i Europa, Nord-Afrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har flere end 160 fly i sin flåde.

Norwegian kender alt til vokseværks-kriser

Ser man et øjeblik bort fra den helvedes ild luftfartsselskaber i store dele af verden, befinder sig i, så kan Norwegian kunsten at vokse, men har svært ved at få det til at blive til en sund økonomi.

Den kompetente aktieanalysechef ikke mindst indenfor transport i Sydbank, Jacob Pedersen, gav i juli 2019 et bud på, hvad den norske selskab er for en størrelse: “Høj vækst og store ekspansioner er med til at gøre et selskab mere komplekst, og det gør dem dyrere at drive. Og det er præcis det, vi ser er tilfældet med Norwegian.

Norwegian befinder sig ifølge aktieanalysechefen i en meget kritisk situation, hvor selskabets selvstændighed er på spil. Jacob Pedersen peger derfor på tre mulige scenarier:

  1. Norwegian overlever ved egen drift
  2. Norwegian overlever ved at rejse mere kapital
  3. Norwegian bliver solgt til en konkurrent”.

På daværende tidspunkt havde han ingen forudsætninger for at analysere og inddrage den globale krise, flyselskaberne er lige nu, og som ikke ser ud til at forsvinde.

Læs mere om Jacob Pedersen.

Der er ingen tvivl om, at de voldsomme råb om økonomisk hjælp vil fortsætte i de kommende måneder.

Beskyldningerne vil som ofte før køre rundt. Hvem modtager ulovlig statsstøtte, og kan du få, hvorfor kan jeg så, så der ikke er dunkle juridiske punkter.

Denne gang er det dog garneret med, at markedet er væk, at likviditeten af samme årsag er mere end voldsomt presset og følgevirkningerne sker lynhurtigt på grund af Covid-19, ingen havde i tankerne for seks måneder siden.

Scroll Up