18 forslag fra Regionerne: Vil tvinge Falck ned i pris

21. oktober 2018 0

De fem danske regioner har fået smag for, at det i forvejen økonomisk pressede Falck yderligere skal sænke sine priser ved de kommende udbud af ambulancekørsel. Nok vil konkurrencen fra udenlandske aktører sikkert være begrænset, men regionerne vurderer, at de har et effektivt våben – at fjerne markedet for Falck, hvis det er nødvendigt. Redningskoncenen tager situationen med ophøjet ro.

Meget tyder på, at Falcks CEO Jakob Riis ryger ind i ny modvind de kommende år. Der er nemlig lagt op til et større slagsmål mellem de danske regioner og Falck ved de kommende udbud af den regionale ambulancekørsel. Regionerne er allerede ved at forbedrede sig på de kommende udbud, selvom der er flere år til.…

Redningskoncernen Falcks værdier ?

13. august 2017 0

Man ringer ikke efter en ambulance, man ringer efter Falck, når ikke vanlige forhold skal på plads.

  • Når syge skal på sygehuset eller en cyklist skal samles eller skrabes op fra vejsiden.
  • Der er næppe mange, der vil argumentere for, at Falcks ansatte ikke er dygtige til at løse de opgaver, de har lovet deres kunder, som er Danske Regioner.

Men hvad er Falck med sine 38.000 ansatte i verden heraf 11.000 i Danmark udover at være en af landets største, som er ejet af to af de største fonde i Danmark. LEGO pengetanken KIRKBI og Lundbeckfonden.

I disse år bliver der i erhvervslivet talt meget om Corporate Social Responsibility (CSR): ”der er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne – altså virksomhedens samfundsansvar.”

Hvordan har ledelsen i Falck i den høje bygning på Polititorvet i det indre København forvaltet det ansvar i Danmark.…

Falck foran milliardnedskrivning og gældskrise?

7. maj 2017 0

Den økonomisk skrantende servicekoncern nærmer sig en situation, hvor den kan blive tvunget til at nedskrive milliardværdier i good­will. Det kan betyde, at bankernes lånevilkår ikke længere er opfyldte, hvorefter der ikke er langt til, at koncernen bliver sat under admini­stration af bankerne.

Det er ikke i sig selv et problem, men Falck er ifølge regnskabet tillige underlagt såkaldte covenants – altså lånevilkår over for bankerne – der løben­de skal være opfyldt. Overholdes de ikke, kan ban­kerne bag lånene på samlet 7 mia. kr. i princippet opsige lånene. I praksis vil det antageligt betyde, at bankerne tager styringen i Falck for at sikre sig sine penge.…

Professor: Falck har et problem med sine værdier

11. september 2016 0

Den globale redningskoncern Falcks måde at agere over for den væsentligt mindre konkurrent Bios møder kritik fra eksperter. Dels har Falck meget svært med at efterleve de principper for troværdighed, virksomheden har udstukket for sig selv, og dels er indsatsen for at stække Bios helt ude af proportioner.

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har læst Økonomisk Ugebrevs artikel: “Falck drev efterretningsvirksomhed mod Bios”.

“Det er en interessant historie. Jeg har fulgt sagen med Falck og Bios fra sidelinjen, og jeg har undret mig over, det skal være så svært at drive et ambulancefirma. Med de oplysninger, I har fundet frem, kan man jo tolke det som om, Falck har lagt forhindringer i vejen for Bios.…

Region Syddanmark anklager Falck for hasard med sikkerhed

23. august 2016 0

Falck er på nippet til at få en retssag på halsen af sin tidligere kunde, Region Syddanmark. Regionen, som nu selv har overtaget ambu­lancekørslen, mener, at Falck som tidligere leverandør igennem årtier har svigtet groft, viser mailkorrespondance.

Som bekendt, er hele den sag, som nu undersøges af Konkurrencestyrelsen, baseret på en antagelse om, at det hollandske ambulanceoperatør, Bios, ikke kunne få ansat tilstrækkeligt mange, især tidligere Falckreddere, i Region Syddanmark til at løse sin nye opgave på grund af benspænd fra Falck. Bios startede med ambulancekørsel for regionen i september 2015 i stedet for Falck. Det var naturligvis stærkt proble­matisk og kunne bringe borgernes sikkerhed i spil, hvis ambulancerne ikke kom hurtigt frem.…

Rebet strammer om Falck i konkurrencesag

6. maj 2016 0

Sagen om uren konkurrence strammer til om Falck og koncernchef Allan Søegaard om den mistede ambulancekørsel i Region Syd. Konkur­rencestyrelsen mistænker nu Falck for at have lagt hindringer i vejen for Bios.

Falcks topchef Allan Søgaard Larsen er nu for alvor trængt af vedholdene rygter om, at han har spændt ben for, at ambulancefirmaet hollandske Bios smidigt kunne overtage Falcks ambulancekørsel i Region Syddanmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop meddelt Falck, at de har beviser eller indicier på, at Falck i strid med konkurrenceloven og sin kon­trakt med regionen intenst har modarbejdet, at Bios ikke kunne ansætte de nødvendige antal reddere.…

Falck-overskud presses hårdt af ambulanceudbud

29. marts 2015 0

Konkurrencen på det danske marked for ambulance­kørsel er nu for alvor blevet åbnet op, med dramatiske prisfald til følge. Tidligere blev markedet, hvor regio­nerne køber for mere end 1 mia. kroner årligt, kaldt for fastfrosset, med Falck som monopolagtig leverandør. Men markedet er på det seneste tøet op via udbud.

Øget konkurrence

Falck mister nu markedsandele til væsentligt billigere konkurrenter, samtidig med at Falck selv har sænket sine priser. Det viser en rundspørge, Økonomisk Ugebrev har foretaget i de danske regioner.

Region Syddanmark ser frem til store besparelser ef­ter udbuddet og byder velkommen til nye leverandører – danske Responce og hollandske BIOS som den store aktør i stedet for Falck.…

Scroll Up