Guldfuglen DSB S-TOG skaber politisk tumult

11. februar 2018 0

Den radikale transportordfører Andreas Steenberg var rasende på Økonomisk Ugebrev, da vi beskrev, hvordan et politisk flertal havde besluttet at udbyde DSB S-tog til private. De Radikales ordfører mener, at DSB S-tog er en underskudsforretning. Og han var bevæbnet til tænderne med informationer fra Transportministeriets departementschef. Men noget er gået galt i kommunikationen under de politiske forhandlinger. DSB frygter at miste sin “guldfugl”, og ser det som et fundament under hele DSB.

Forud for pressemødet 13. decem­ber 2017 i Transportministeriet med ministeren i spidsen havde Økonomisk Ugebrev fra mor­genstunden afdækket, at DSB S-tog skulle udliciteres og i artiklen fortalt om, at DSB S-tog er et af statsbanernes få økonomiske guldæg.…

DSB: Vi vil lide stort under tab af S-tog

4. februar 2018 0

 Guldægget: Økonomien i DSB S-tog har aldrig været bedre. Overskuddet er steget voldsomt i de seneste år. Ledelsen gør det i regnskabet klart, at det kom­mende farvel til S-tog bliver både dyrt – og et helt an­det DSB end det, vi kender i dag. Overskud på over 200 mio. kr. vil forsvinde sammen med store økonomiske synergier.

Ledelsen i det nationale jernbanesel­skab har offentligt gået meget stille med dørene i spørgsmålet om, hvor meget det vil koste DSB at miste de røde sjællandske S-tog såvel strategisk som økonomisk. Som bekendt har regeringen og Trans­portministeriet meldt ud, at driften af Hovedstadens S-tog skal udbydes til private operatører.…

FALCK: ”We risk loosing our licens to operate”

17. december 2017 0

Internt fortroligt præsentationsmateriale fra Falck indikerer, at 2017 økonomisk bliver det hidtil vær­ste år for Falck. CEO Jakob Riis forventer at spare 500 mio. kr. i løbet af 2018, og han har travlt, for som han skriver i sin præsentation: “Our Business is not sustainable.” Falck har da også netop lånt yderligere 2 mia. af de store ejere KIRKBI og Lundbeckfonden til en tårnhøj junk bond-rente.

Når adm. direktør i Falck, Jakob Riis, i dagspressen forklarer om en ualminde­ligt trykket redningsvirksomhed, lyder det eksempelvis så­dan som i Jyllands-Posten i denne uge: “Jeg er nødt til at være meget klar. Vi står i en svær situation i Falck.…

Danmark går enegang i fejlslagent milliardprojekt

26. oktober 2017 0

En beretning fra Den Europæiske Revisionsret viser, at Danmark valgte at gå egne veje i forhold til andre lande i Europa, da det blev besluttet, hvilke nye signaler, der skulle installeres på jernbanen.  Nøjagtig samme proces, som da IC4 togene blev bestilt. Milliardbudgettet er overskredet, projektet er tre år forsinket og nye problemer venter.

Transportminister Ole Birk Olesen vil gerne, at Banedanmark ikke går enegang i det gigantiske IT-projekt med nye signaler på jernbanen, hvor budgettet allerede er blevet overskredet med 4,4 mia. kr. Prisen er nu 20 mia. kr., og hvor endnu en milliardregning angiveligt er på vej lige rundt om hjørnet.…

Falcks image dykker “dramatisk” i Berlingskes årlige analyse

2. juni 2017 0

Om Falcks image på www.business.dk

“Falck, JP/Politikens Hus og KMD i dramatiske imagefald

Det er først og fremmest kategorien »ledelse«, der i år trækker Falck dramatisk nedad. På denne parameter ender Falck på plads 120 ud af 140 virksomheder i analysen.

I slutningen af 2016 blev rednings- og ambulanceselskabet Falcks topchef gennem 12 år, Allan Søgaard Larsen, fyret, fordi hans medejerskab af Falck ifølge bestyrelsen gjorde det uhensigtsmæssigt at lade ham stå i spidsen for en kommende oprydning i Falck-koncernen. Efter flere dårlige år er børsværdien af Falck faldet med flere milliarder kroner. Det skal virksomhedens topchef, Jakob Riis, rette op.

Falck betaler junk bond-rente til aktionærer

12. marts 2017 0

Redningskoncernen Falck betaler 10 procent i årlig rente til hovedaktionærerne, LundbeckFonden og Kirkbi, for lån på næsten én mia. kroner. De to har lånt Falck yderligere 600 mio. kr. i 2016. Falck skal tilbagebetale 1 mia. kroner i eksterne lån i år.

Falck er historisk hårdt finansielt presset, og den nye koncernchef Jacob Riis, som kommer fra Novo Nordisk, skal til at gentænke forretningen med meget mere fokus på lønsomhed. En mulighed er slankning af et eller flere forretningsområder.

Den nye koncernchef fortæller om sin første periode i Falck. Videoerne er internt Falck-materiale, der er lagt ud på koncernes hjemmeside. 

Det netop aflagte årsregnskab afslører det ekstremt hårde finansielle pres.…

Sidste kapitel: Falck taber ambulancekrig

11. december 2016 0

I løbet af få måneder er Region Syddanmark efter alt dømme færdig med løbende at købe ambulanceydelser af Falck. Det kan være en af de sidste omgange i kampen om den nationale ambulancekørsel, der har stået på siden 2014. Det offentlige vil selv drive tjenesten.

Det globale ambulanceselskab Falck ser nu ud til endegyldigt at have tabt krigen om at køre ambulancer i Region Syddan­mark. Til foråret slutter Region Syddanmark efter alt at dømme med at købe de såkaldte ambulanceberedskaber af Responce, der er ejet af Falck, og så skal det offentlige selskab, Ambulance Syd, klare sig selv.

Dermed er det et farvel til Falck af flere om­gange.…

Hvor længe holder Falcks topchef?

22. oktober 2016 0

Af: Morten Langer

Analyse: Falck har over de seneste to år været i et tiltagende stormvejr, hvor de to store aktionærer, Lundbeckfonden og Kirkbi, må vride sig mere og mere i stolen af ubehag. Indtjeningen i Falck rasler ned, den finansielle gearing er anstrengt, ejerne har nedskrevet værdi for milliarder, en ubehagelig sag lurer i Konkurrencestyrelsen, og Falcks topledelse har længe været lukket som en østers. Sagen handler ikke mindst om den konkursramte hollandske konkurrent Bios.

Økonomisk Ugebrevs journalist Lars Abild har over de seneste år bidt sig fast i Falck koncernen. Han har tidligere vist en rigtig god næse for sager, som ikke lugtede godt, og som udviklede sig til vaskeægte skandaler.…

Falck drev efterretningsvirksomhed mod hollandske Bios

4. oktober 2016 0

Interne Falck dokumenter viser, at den globale redningskoncern har bedrevet et omfattende ”spionarbejde” omkring den nu konkursramte konkurrent Bios og ambulanceaktiviteten i Region Syddanmark. Professor i sundhedssektoren med over 30 års erfaring siger, han aldrig set noget lignende.

Falck har i flere år med egne ord bedrevet ”efterretningsvirksomhed” med fokus på konkurrenten, hollandske Bios, for hele tiden at følge med i, hvordan det gik selskabet og angiveligt, hvornår selskabet var på vej til at knække nakken. Efter Falck mistede opgaven med ambulancekørsel i Region Syddanmark, har Falck uden tvivl haft travlt med at finde ud af, hvordan redningskoncernen kunne få den tabte opgave tilbage.…

Falck ransaget af Konkurrencestyrelsen

20. december 2015 0

Falcks hårdhændede behandling af den nye konkurrent Bios har nu fået Konkurrencestyrelsen til at efterforske Falcks fremgangsmåde. Ansatte i Konkurrencestyrelsen mødte den forleden op på flere af Falcks kontorer, blandt andet i Aalborg, med en dommerkendelse i hånden, så de med det samme kunne ransage Falcks kontorer og skaffe sig adgang til computere og andet materiale på kontorerne. Det formentlig uanmeldte besøg, hvor myndighederne søger at skaffe sig dokumentation for eventuelle ureglementerede fremgangsmåder, kaldes populært et ”dawn-raid”.

Konkurrencestyrelsens dawn-raid kommer efter, at Økonomisk Ugebrev i en stribe artikler har påvist, hvordan Falck angiveligt med flere direkte og indirekte ”benspænd” på den nye lille konkurrent, ambulanceselskabet Bios, har forsøgt at gøre det så svært som muligt for det hollandske selskab at overtage Falcks tidligere ambulancekørsel for Region Syddanmark.…

Scroll Up