Økonomi

Banedanmark

Oprydning i Banedanmark efter mulige bestikkelser

OPDATERET MED SVAR FRA TRANSPORTMINISTEREN

Svar til Folketinget fra transportminister, Benny Engelbrecht, om, hvad han agter at gøre efter, det er kommet offentligt frem, at der er svære problemer i Banedanmark:

Banedanmark har bedt Kammeradvokaten undersøge de pågældende forhold, og Banedanmark vil tage de nødvendige personale- og politimæssige skridt, såfremt der foreligger grundlag herfor. I artiklen kan man læse, at Banedanmarks ledelse har igangsat en kompliceret genskabelsesproces af langt over 600.000 emails i perioden 2011-2018. Dette arbejde blev igangsat, da Banedanmarks ledelse blev bekendt med, at der angiveligt fandt ulovlige forhold sted i forvaltningen.

Første artikel tidligere bragt i Indblik.net
Banedanmark

En rigtig møgsag for Banedanmark – hvis ikke det er det, som er meget værre

Politi, Rigsrevisionen, Kammeradvokaten og Christiansborg blev i marts informeret om sag, der kan plette Banedanmarks ry som aldrig før. Der kan være tale om mulig bestikkelse og tyveri i en længere årrække. Folketinget blev orienteret om de store linjer. Den interne korrespondance peger på et groft sammenfald af interesser, viser en aktindsigt, Indblik.net har fået.

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net

Det var en sag, der røg helt til topchefen i Banedanmark, og den blev betegnet som ”vigtig” af den konstituerede adm. direktør, Peter Jonasson, da han sendte en mail 6. marts i år til den øverst placerede medarbejder i Rigsrevisionen, rigsrevisor Lone Strøm.

Falck

Riis vil gøre Falck lønsom på halvandet år

“Vi skal bygge et helt nyt Falck,” siger Falcks nye CEO Jakob Riis, som tiltrådte jobbet i maj 2017. Riis har lovet bestyrelsen at genskabe Falcks lønsomhed på kun halvandet år. I 2019 skal EBITA-overskuddet runde en mia. kr.

Læs interview med Jakob Riis om ny strategi og de finansielle målsætninger.

ØU: I planlægger at hente hele 500 mio. kr. i besparelser og effektiviseringer, hvor der allerede skal være fuld besparelseseffekt i 2019. Så det må I allerede have lagt inde i?

“Hvis man træder et skridt tilbage, er besparelserne betydeligt større end man lige kan se. Vi ser på hele forretningen, og vi gør det anderledes end tidligere gange med besparelsesprojekter.…

DSB

DSB: Vi vil lide stort under tab af S-tog

 Guldægget: Økonomien i DSB S-tog har aldrig været bedre. Overskuddet er steget voldsomt i de seneste år. Ledelsen gør det i regnskabet klart, at det kom­mende farvel til S-tog bliver både dyrt – og et helt an­det DSB end det, vi kender i dag. Overskud på over 200 mio. kr. vil forsvinde sammen med store økonomiske synergier.

Ledelsen i det nationale jernbanesel­skab har offentligt gået meget stille med dørene i spørgsmålet om, hvor meget det vil koste DSB at miste de røde sjællandske S-tog såvel strategisk som økonomisk. Som bekendt har regeringen og Trans­portministeriet meldt ud, at driften af Hovedstadens S-tog skal udbydes til private operatører.…

Femern

Krig mellem Scandlines og transportminister Ole Birk Olesen

Det kommer til at koste skatteyderne mere end 100 mio. kroner kr. at besvare 12.000 klager over forbindelsen over Femern Bælt. Et projekt til godt 50 mia. kr. Konkurrenten Scandlines på den lukrati­ve Østersøfærgetrafik er med til økonomisk at fodre klagestrømmen. Transportministeren er rasende på rederiet, han tidligere var medejer af.

Fløjlshandskerne er taget af i den ophedede kamp mellem transportminister Ole Birk Olesen (LA) og det tidligere statsejede rederi Scandlines om herredømmet over Østersøen som transportforretning.

Det afgørende stridspunkt er den kommende faste forbindelse over Femern, som vil blive en benhård kon­kurrent til Scandlines’ nuværende indbringende mono­polforretning: Sejladsen mellem Rødby og Puttgarden.…

Falck

Ekspert: Falck, læg kortene på bordet – om skattely

Der kan være fornuftige grunde til, at en multinational koncern som Falck gør brug af skattely og placerer datterselskaber i lande, hvor der er meget lidt åbenhed
for stakeholdere, der ønsker indsigt i regnskaber fra de pågældende datterselskaber. Og fortæl åbent, hvad år sagen er til at lægge sig i skattely-lignende steder som
Holland og Delaware i USA. Ikke blot i nogle floskler om, at ”det gør mange andre multinationale selskaber, og det gør vi også” og ”vi overholder landets lovgivning
og betaler den skat, vi skal.”

IBIS melder ind

Sådan lyder vurderingen fra politik- og kampagnechef i IBIS, Lars Koch, i fortsættelsen af Økonomisk Ugebrevs artikel i seneste udgave om Falcks placering af holding selskaber i postboksselskab i Holland og registrering af
datterselskab i staten Delaware i USA.
Falck

Falck har flere holdingselskaber i skattely

Den globale redningskoncern Falck ejer store dele af sine aktiviteter i Syd-og Nordamerika gennem holdingselskaber placeret i velkendte skattely. Samlet handler det om datterselskaber med 8.000 ansatte, som er ejet af holdingselskaber, der er registreret henholdsvis i en postboks i den hollandske by Utrecht og i den amerikanske stat Delaware.

Begge registreringssteder anvendes af tusindvis af selskaber til at skjule deres aktiviteter bag en usædvanlig lukkethed. De anses for gode steder at være registreret, hvis man ønsker at begrænse sin selskabsskat gennem individuelle skatteaftaler.

Øget fokus på skattebetaling

Netop i disse år er der stor politisk fokus på at udrydde de omdiskuterede skattely.…

Falck

Falck foran milliardnedskrivning og gældskrise?

Den økonomisk skrantende servicekoncern nærmer sig en situation, hvor den kan blive tvunget til at nedskrive milliardværdier i good­will. Det kan betyde, at bankernes lånevilkår ikke længere er opfyldte, hvorefter der ikke er langt til, at koncernen bliver sat under admini­stration af bankerne.

Det er ikke i sig selv et problem, men Falck er ifølge regnskabet tillige underlagt såkaldte covenants – altså lånevilkår over for bankerne – der løben­de skal være opfyldt. Overholdes de ikke, kan ban­kerne bag lånene på samlet 7 mia. kr. i princippet opsige lånene. I praksis vil det antageligt betyde, at bankerne tager styringen i Falck for at sikre sig sine penge.…

Falck

Falck betaler junk bond-rente til aktionærer

Redningskoncernen Falck betaler 10 procent i årlig rente til hovedaktionærerne, LundbeckFonden og Kirkbi, for lån på næsten én mia. kroner. De to har lånt Falck yderligere 600 mio. kr. i 2016. Falck skal tilbagebetale 1 mia. kroner i eksterne lån i år.

Falck er historisk hårdt finansielt presset, og den nye koncernchef Jacob Riis, som kommer fra Novo Nordisk, skal til at gentænke forretningen med meget mere fokus på lønsomhed. En mulighed er slankning af et eller flere forretningsområder.

Den nye koncernchef fortæller om sin første periode i Falck. Videoerne er internt Falck-materiale, der er lagt ud på koncernes hjemmeside. 

Det netop aflagte årsregnskab afslører det ekstremt hårde finansielle pres.…

Falck

Falck drev efterretningsvirksomhed mod hollandske Bios

Interne Falck dokumenter viser, at den globale redningskoncern har bedrevet et omfattende ”spionarbejde” omkring den nu konkursramte konkurrent Bios og ambulanceaktiviteten i Region Syddanmark. Professor i sundhedssektoren med over 30 års erfaring siger, han aldrig set noget lignende.

Falck har i flere år med egne ord bedrevet ”efterretningsvirksomhed” med fokus på konkurrenten, hollandske Bios, for hele tiden at følge med i, hvordan det gik selskabet og angiveligt, hvornår selskabet var på vej til at knække nakken. Efter Falck mistede opgaven med ambulancekørsel i Region Syddanmark, har Falck uden tvivl haft travlt med at finde ud af, hvordan redningskoncernen kunne få den tabte opgave tilbage.…

Scroll Up