Falck er klar til lavere priser

18. september 2020 0

Tidligere bragt indblik.net

Der skal mindre beløb på, når Falck udsteder girokort til det offentlige, og det vil ske, hvis Falck skal vinde nye kontrakter. Og så vil topchefen gerne tale om arbejdsmiljø og patientsikkerhed.    

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, når Falcks adm. direktør, Jakob Riis, siger, at virksomheden har et godt forhold til sine kunder på det danske marked med at køre ambulancer – altså regionerne.

Det står stadig i frisk erindring, at Falck var nødt til at betale en erstatning på 152 mio. kr. for sin opførsel i Region Syddanmark med at kvæle en konkurrent og derved delvis sætte sikkerheden for borgerne over styr.

Nu giver Falcks mangeårige overpriser bagslag

7. august 2020 0

Mere konkurrence på ambulanceområdet – modsat sidst. Sådan lyder det fra flere regioner, der tidligere har måttet leve med, at Falck med sine overpriser styrede markedet. Kontrakter for milliarder er på vej i udbud.   

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net

Bragt i indblik.net

Nationens store ambulanceoperatør – Falck – kommer nu til at betale prisen for sine overpriser til skatteborgerne i årtier. Regionerne, der køber ambulancekørsel, er klar over, at hollandske Bios viste vejen. Virksomheden kom med et væsentligt lavere tilbud til Region Syddanmark end det, Falck bød ind med. Årtiers de facto monopol for Falck var brudt.

Det fik den forhenværende ledelse i Falck med daværende adm.

Bios’ ambulancer klar til ny kamp med Falck

12. marts 2020 0

I 2015 lykkedes det Falck med ulovlige tricks at fjerne ambulanceselskabet Bios som konkurrent på markedet for ambulancekørsel i Danmark. Men nu er Bios der igen og vil byde på ambulancekørsel i Region Midtjylland. Og regionerne, der køber kørsel for mere end 2 mia. kr. årligt, er skeptiske over for Falck.

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net

Artiklen har tidligere været bragt i indblik.net

Region Syddanmark offentliggjorde i 2014, at man havde valgt det hollandske selskab Bios til at varetage regionens ambulancekørsel, og det udløste panik på Polititorvet i København, hvor Falcks hovedkvarter dengang lå. Ambulancekoncernen kunne klart se, hvad der ville ske med Falcks monopol, når de næste kontrakter skulle fornyes.

Redningskoncernen Falcks værdier ?

13. august 2017 0

Man ringer ikke efter en ambulance, man ringer efter Falck, når ikke vanlige forhold skal på plads.

  • Når syge skal på sygehuset eller en cyklist skal samles eller skrabes op fra vejsiden.
  • Der er næppe mange, der vil argumentere for, at Falcks ansatte ikke er dygtige til at løse de opgaver, de har lovet deres kunder, som er Danske Regioner.

Men hvad er Falck med sine 38.000 ansatte i verden heraf 11.000 i Danmark udover at være en af landets største, som er ejet af to af de største fonde i Danmark. LEGO pengetanken KIRKBI og Lundbeckfonden.

I disse år bliver der i erhvervslivet talt meget om Corporate Social Responsibility (CSR): ”der er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne – altså virksomhedens samfundsansvar.”…

Professor: Falck har et problem med sine værdier

11. september 2016 0

Den globale redningskoncern Falcks måde at agere over for den væsentligt mindre konkurrent Bios møder kritik fra eksperter. Dels har Falck meget svært med at efterleve de principper for troværdighed, virksomheden har udstukket for sig selv, og dels er indsatsen for at stække Bios helt ude af proportioner.

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har læst Økonomisk Ugebrevs artikel: “Falck drev efterretningsvirksomhed mod Bios”.

“Det er en interessant historie. Jeg har fulgt sagen med Falck og Bios fra sidelinjen, og jeg har undret mig over, det skal være så svært at drive et ambulancefirma. Med de oplysninger, I har fundet frem, kan man jo tolke det som om, Falck har lagt forhindringer i vejen for Bios.…

Forløb op til Bios-konkurs kan ramme Falck hårdt

14. august 2016 0

Konkurrencestyrelsens afgørelse efter ran­sagning af Falck bliver ventet med spænding i politiske kredse, hvor man også er parat til at stille større krav til offentlige leverandører. Regioner vil efter alt at dømme fremover enten sikre effektiv konkurrence eller også i stigende omfang tage ambulancekørslen hjem. Begge udfald kan ramme Falck-koncernen økonomisk hårdt.

Det er ikke første gang, at et udbud af ambulan­cekørsel fører til en situation, hvor en udenlandsk virksomhed, der skaber konkurrence på det mono­pollignende område for ambulancekørsel, enten er tæt på at knække nakken, eller faktisk gjorde det, som det er tilfældet med hollandske Bios i Region Syddanmark. Derfor skal kravene til ambulance­udbud nu gås efter i sømmene, siger formand for bestyrelsen i Danske Regioner, Bent Hansen (S).…

Scroll Up