Falck pålagt at udlevere fortrolig aktionæraftale
Ambulancekoncernen Falcks kørsel med slukkede lygter omkring ambulanceudbuddet i region Midtjylland bliver nu forsøgt stoppet af regionens politikere. Regionen er en af Falcks store og mangeårige kunder, og den sender hvert år en check på et trecifret millionbeløb for ambulancekørsel til Falcks hovedkvarter på Polititorvet i København. Sagen er kommet frem, efter Økonomisk Ugebrev har afdækket Falcks nære relation til den tidligere eneste private konkurrent på området for ambulancekørsel, virksomheden Responce i Horsens, som Falck efterfølgende købte i april.
Den særegne konstruktion gik ud på, at ledelsen i Responce kunne købe sig fri af Falck for at “stå på egne ben,” som det blev formuleret af Responce adm.…